Ny blog

Det er vist på tide at starte en ny blog. Den gamle er ikke længere helt så opdateret, og med Nemo på vej, er det vist på tide. Nyt liv, ny blog.

Så hvis du ønsker at følge lidt med i en "bonderøvskones" hverdag, kan du gøre det her:

Heltudeiskoven.blogspot.com

Tak fordi du har læst med indtil nu.

Mere besøg

I weekenden har vi haft besøg fra sydsjælland. Brians forældre, deres nabo Daisy, hendes datter Emilie og deres hund Ronja, samt Brians bedste ven Jürge, valgte at tilbring weekenden hos os og som altid har vi hygget os fantastisk meget.

Emilie ville gerne se den naturlegeplads, jeg har været med til at lave, så i lørdags tog Brian og jeg hende og hundene med derned.

Jeg ved ikke helt hvem der morede sig mest, men der var ingen tvivl om at alle hyggede sig.

Emilie skulle selvfølgelig op på de svampe jeg har lavet, men på vej ned igen, sad hun fast. Både Brian og jeg grinede så meget, så det næsten ikke var til at få hende ned igen.

Brian skulle selvfølgelig også op og klatre:

Da vi kom hjem var de små hunde meget trætte. Så mens Linda, Daisy, Emilie og jeg tog på marked, fik hundene sig en morfar.

Lørdag eftermiddag skulle der ske noget. Brian gik igang med at sætte hængekøje op, og Emilie sørgede for, arbejdet blev gjort ordentlig.

Imens sad vi andre og nød synet af Brians arbejde.

Tilsidst lykkedes det at få hængekøjen op og på et tidspunkt blev det også Jürges tur til at prøve. Det var første gang han lå i en hængekøje, så det så ikke rigtig rart ud. Til sidst lykkedes det dog at komme til at ligge ordentlig.

Men Brian og Emilie var ikke færdige, så de gik igang med at lave bålplads. Det tog ikke længe før røgen bredte sig, så vi andre indfandt os hurtigt og Jürge fandt guitaren frem.

Nu er de taget hjem igen og Malik er meget ked af det. Han savner Ronja og går og piver og leder efter hende. Vi håber de snart kommer på besøg igen.

Tak for en rigtig dejlig weekend alle sammen.

Mine skæve kasser;-)

Nej, nu må det da snart stoppe med de kasser. Ikke desto mindre, har jeg endnu engang været igang med sav, søm og hammer. Vi havde fået noget brænde hjem og der var en masse brædder jeg kunne bruge til at bygge plantekasser.

Det er indtil videre blevet til tre kasser, som jeg forhåbentlig snart kan få plantet en masse i. Der kommer et billede mere, når de er (forhåbentlig) fyldt med blomster og tomater.

Hundeskov

Hver søndag er der træf i hundeskoven, og for at socialisere Malik så meget som muligt, tager vi ham med der, så ofte vi kan. Den ene dag var vi så heldige, at møde denne lille hvalp på 19 mdr. Han er en Irsk Ulvehund og vejer kun 75 kg.


Malik synes han var meget sød, også selvom han var så stor.

Her ses de to hunde sammen med en forholdsvis stor Golden Retriever. Men den er jo ingenting i forhold til Ulvehunden. Man kan ikke sige den er køn, men den er virkelig imponerende.

Besøg af påskeharene

Her i påsken har vi haft besøg af mine forældre og Rheia. Et besøg af dem, betyder altid, at der skal ske en hel masse, hvilket passer mig mere end perfekt.

Der skal dog også være tid til en rygepause engang imellem...


Vi havde også en del brænde, der skulle ordnes og med min fars nye motorsav, skulle der jo virkelig ske noget.


Her bliver der forklaret om forhug, falderetning og meget andet. Og træet faldt fint hvor det skulle.


Sidst på dagen fik hundene en lille gåtur. Det skal jo også til og det er altid dejligt med en tur rundt på stierne bag huset.

Om aftenen når vi havde spist og ryddet af, blev computeren tændt, så min mor kunne se lidt tv. Det skal der jo til, når storbyfolket kommer på landet :-)

Åhh jo, og jeg er stadig gravid...

Men jeg er godt nok ved at være træt af det!!!

Det er tungt og maven sidder i vejen og jeg kan ikke lave alt det jeg gerne vil. Men der er da heldigvis ikke ret mange uger, til vi kan hilse Nemo velkommen til verden.
indtil da, må jeg tage den lidt med ro og leve med kvalme, halsbrand og ondt alle vegne. Der er nu ikke noget som at være gravid ;-)

Alle de ting der skal gøres

Hjemme igen er der masser der skal skal laves. Brians første prioritet var køkkenhaven. Der skulle lægges de første kartofler og sås de første ærter. Men inden alt det kunne gøres, skulle stykket kultiveres. Jeg synes han er bindegal, fordi han gør det hele i hånden (vores køkkenhave er 18x9 meter), men jg må sige at jeg har nydt udbyttet rigtig meget, så jeg hjælper hvor jeg kan, så han ikke skal stå med det hele selv.


Malik er faldet rigtig godt til og er ved at finde fordelene ved at være en bonderøvshund. Her ligger han og slapper lidt af, inden han skal på flere opdagelser.


Efter lidt afslapning er den lille hund klar på ballade og her går det ud over Brian. For det er svært at lade kartofler, snore og tommestok være, når man er en lille nysgerrig hvalp.


Når man så har fået tilstrækkelig meget skældud, kan man altid komme over til mig og blive nusset lidt, så hele verden ikke er så uretfærdig alligevel.


Og så har Brian ro til at få lagt de sidste kartofler. Dem han lægger her, er resterne fra sidste års høst. Det er fantastisk, at de 3 kilo kartofler vi lagde sidste år, har forsynet os hele året og så er der stadig nogle tilbage, til at lægge i år. Det samme gælder gulerødderne; to poser frø, og vi har stadig mange tilbage.

Al tiden går dog ikke i køkkenhaven. Med en lille hund i huset, skal der også noget træning til. Så vi er startet til hvalpetræning hos DCH i Give. Det er så godt og jeg kan virkelig anbefale DCH. Jeg er ret sikker på de ved hvad de laver. Malik holder mest af frikvarterene, men lærer da også lidt af selve undervisningen. Når vi kommer hjem om aftenen er han helt brugt og dagen efter er han lidt ved siden af sig selv. Så det er rigtig godt, for han får virkelig brugt sin hjerne.

Må jeg præsentere....

MALIK!

Nu er vores lille hund kommet hjem og han har fået et navn: Malik. Det kommer fra Nissebanden på Grønland, hvor der var en grønlandsk dreng der hed Inuk Malik. Det har dog taget lidt tid for ham at finde ud af, det er ham der hedder det.

Two fat ladies

Min gamle nabo Ida var også gravid (hun har fået en lille pige - Silke), og vi og vores mødre aftalte at spise frokost, når vi nu alligevel var i Fredensborg. Så Ida og Laila kom forbi og det var virkelig sjovt at se Ida gravid, når jeg har kendt hende siden jeg blev født.

En tilføjelse til familien

Efter Bonzo's aflivning, blev der virkelig stille her i huset. Der manglede noget og tanken om at skulle gå herhjemme alene uden selskab, var ikke særlig rar. Så da Brians bror fortalte om en hvalp der manglede et hjem, blev vi enige om i hvert fald at kigge på den. Så da vi kom til Sjælland tog vi ud og kiggede på hunden. Vi var meget i tvivl, da der er så kort tid til jeg skal føde, og alle kloge hoveder fraråder, at få en hvalp samtidig medet spædbarn. Så intet var sikkert da vi kørte derud.

Da vi så ham og hans far (en ren lab, moderen er schæfer/golden ret.), var vi solgt. Han ville passe perfekt ind hos os. Han var den sidste i et kuld på 10 og skulle aflives hvis vi ikke tog ham. Så var der jo ikke noget at diskutere, så en time senere kørte vi hjem med en hindehvalp på 16 uger.

Det første billede er fra vores første gåtur. Her sidder han og knurrer af 4 heste. En rigtig farlig lille herre.

Vi skulle tilbringe resten af weekenden hos Brians forældre, inden vi skulle en uge til Nordsjælland, fordi Brian skulle på kursus. Så den lille hun fik lov at møde en masse mennesker og hunde. Og han tog alting rigtig fint.

Han er desværre ikke noget stort puttehoved, men kan dog overtales til en lille smule hygge. Det skal han jo nok lære, for han er svær at lade være.

I Fredensborg fik han lov at møde min nevø og mine niecer og det synes han kun var hyggeligt. For os var det en fornøjelse at se ham med børn, da Bonzo ikke var tryg ved dem. Ham her håber jeg på kan blive så socialiseret så det ikke er noget problem.

En bestilling på et billede

Jeg elsker at male, men får sjældent gjort det. Heldigvis sker det engang imellem at jeg får en bestilling fra andre og så er det ellers bare igang. Den nyeste bestilling kom fra Kim og Maria, som skulle bruge et billede af Kian og Philip. Og her er resultatet:


Det er blevet et af de bedste jeg har lavet hvis jeg selv skal sige det.

Nu har jeg fået endnu en bestilling fra en kollega, så jeg skal lige have købt lærred og ramme, så er det ellers bare at komme igang. Og skulle jeg komme til at kede mig, mangler jeg stadig at færdiggøre min mors billede.

Bonzo - min dejlige lille hund

For nogle uger siden, var Brian og jeg til fødselsforberedelse. Det gik vældig fint og vi havde en hyggelig tid. Da vi kom hjem, fik vi noget af en overraskelse. Bonzo havde kastet mere end ½ liter blod op overalt i huset. Han var helt færdig, så vi kørte med det samme til dyrelægen og fik ham aflivet. Han sov stille ind og vi kunne se på ham, at han var glad for at få fred.

Han er virkelig savnet her i huset, men vi trøster os med, at vi gav ham et dejligt år med masser af kærlighed.

Så her kommer lige lidt billeder af min lille hyggefis:

Det første billede er fra første gang vi mødte ham. Det er et af mine absolut ynglingsbilleder og man kan jo ikke andet end falde for ham.

Det næste billeder er fra en af vores utallige svømmeture. Bonzo havde sin egen svømmevest og sin gule Kong Wubba (et særlig legetøj til vand) og han var aldrig i tvivl om, hvad der skulle ske, når vi fandt de ting frem. Han elskede vand og var svær at få med hjem igen.

Det tredje billede er fra en af vores gåture i "baghaven". Bonzo var ikke så interesseret i at få taget billede, men det lykkedes da og jeg er meget glad for, at have et billede af vores lille familie.

Ja, jeg skrev jo han var en hyggefis. Kunne Bonzo have været skødehund, er der ingen tvivl om, det ville have været en af hans største ønsker. Han elskede at putte og helst under dynen. Det var ofte ikke særlig sjov, for en hund på 30 kg fylder en del... Men jeg må indrømme, jeg savner det faktisk nu.
Det sidste billede er fra nogle dage før han blev aflivet. Ham og Brian havde et meget mærkeligt forhold. Tror det gjaldt om at drille hinanden mest muligt, for så at ende som på billedet her.
Jeg kunne vise tonsvis af billeder af min lille hund, for der er så mange fine. Men I må klare jer med dem her.

Vi fik den lille hund brændt og urnen er gravet ned. Så nu er han i hundehimlen, hvor han bestemme over alle de andre hunde og leger med alle de bolde han kan finde.

Søde Bonzo, tak for alt hvad du gav os og alt det du har lært os!

Alle de mange ting der sker...

Når jeg nu ikke er ret god til det med at blogge, kommer jeg jo lynhurtig bagud. Det betyder, når jeg endelig får det gjort, har jeg en masse jeg gerne vil fortælle. Så de næste indlæg vil jeg dele lidt op, så det bliver lidt mere overskueligt.